Kommunikation under lup på seminar
I november var SIF Fodbolds bestyrelse på seminar i Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev.
DBU-konsulent Peter Overby og sportschef Rasmus Gissel deltog også i seminaret, hvor et af hovedemnerne var kommunikationen i foreningen.
I den forbindelse har bestyrelsen blandt andet udformet et notat om bestyrelsens kommunikation i klubben (link se under bestyrelsen) og vejledende retningslinjer for kommunikation på sociale medier m.m. Det sidste kan du/I finde mere om ude i menuen til højre.
Det er også blevet besluttet at afholde dialogmøder i klubhuset 1-2 gange om året.
Det første dialogmøde løber af stabelen 23. januar i forbindelse med standerhejsningen. Her vil Anders Frost og Trine Jensen fra bestyrelsen lede et møde om vores brug af klubhuset og om kommunikationen i klubben.
Sæt kryds i kalenderen - nærmere besked kommer om kort tid på hjemmesiden.
Med sportslig hilsen
Lars Krunderup, medlem af bestyrelsen i SIF Fodbold