Skuffende julekalendersalg - Hjælp!
Meld dig derfor til Lars Krunderup på mail (lars.krunderup@siffodbold) eller sms (tlf. 28736824) hvis du kan hjælpe med en af følgende julekalenderopgaver:
- Gå en af de salgsruter i Støvring, som endnu ikke er taget
- Gå en salgsrute i en af følgende omegnsbyer: Guldbæk, Ellidshøj, Volsted, Sørup.
- Sælge kalendere i Støvring by fredag-lørdage i november (f.eks. ved Meny, Brugsen eller Netto)
Lars påpeger, at henvendelsen især retter sig til U 9-U 11, der jo er tildelt opgaven, men alle friske piger og drenge er meget velkomne til at byde ind!
Hold, som i fællesskab kan påtage at sælge kalendere (f.eks. 50. styk pr. hold) må også meget gerne melde sig til Lars. (Salg af 4-5 kalendere pr. spiller til familie, naboer mv. skulle nok være muligt)
Se SIF-julekalenderen 2016 her:
Skrabekalenderne koster 25 kr. pr. styk og er trykt i et oplag på 2.500.
Den samlede gevinstsum er på knap 24.000 kr. i form af gavekort til kalenderens sponsorer, der alle er handlende i Støvring. Sidst men ikke mindst prydes forsiden af et julefoto med friske SIF-piger og -drenge foran klubhuset.
- Kalenderen giver en rigtig fin indtægt til klubben, men det forudsætter, at der bliver solgt betydeligt flere i løbet af de kommende uger, lyder det afslutningsvis fra tovholderen.