Status på Støvring IF's frivillighedskoncept
Det er nu - efter at de unge medlemmer sammen med de to frivillige og fantastiske tovholdere Randi Brøndum Christiansen og Marianne Wurtz Jensen har kæmpet med at få solgt SIF-julekalendere for mere end 50.000 kr. og har overgået salget i 2017 - de ældre medlemmer/forældrenes tur til at trække i arbejdstøjet.
Opgaverne i december er nu bemandet, og der er således sendt mail ud til dem, som skal hjælpe med juletræssalg ved SuperBrugsen de kommende to weekender, opstilling af store mål til julestævne i Bavnebakkehallen og endelig til dem, som skal hjælpe Ruth ved julestævnet 27.-30. december.
Hvis man ikke har modtaget mail, kan man således forvente at komme på en af de ønskede opgaver i 2019.
Endelig udmelding om hvilken opgave, man får i 2019, afventer dog endnu en runde med at få flere skemaer retur, idet vi skal bruge endnu flere frivillige til at bemande opgaverne i 2019.
Link til frivillighedsskema her:
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSckViJ9glkn59AFqVaf_YUR-uFTjKhq8yKOEXJAVzj1obcIQg/viewform
INGEN KLUB UDEN FRIVILLIGE.
Med venlig hilsen
John Pedersen, bestyrelsesmedlem i SIF Fodbold - mobil 2424 0829
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/bestyrelsen/ny-runde-med-frivilligheds-skemaet/