14-0-sejr til U 13-piger Mesterrække
U 13-piger Mesterrække tog imod Aalborg Chang lørdag formiddag 27/8. Spillerne var spændte, Chang var en ukendt modstander og havde trukket sig fra deres første kamp - hvor stor blev modstanden mon?
Trænere og spillere aftalte før kampen, at der skulle spilles sammen som et hold, og at hele banen skulle bruges.
Støvring lagde stærkest ud og havde overtaget i hele kampen. Det tog dog 25 minutter og et hav af afslutninger - til trænernes store frustration - lige på målmanden. før vi fik åbnet for scoringerne. Herefter gik det stærkt! Tre mål inden pausen blev det til.
Der blev skiftet banehalvdel, og i pausen blev det aftalt, at der skulle mere fokus på at placere bolden rigtig i målet. Det tog spillerne til sig, og i anden halvleg lukkede Støvring kampen med ikke mindre end 11 scoringer!
Til trænernes store fornøjelse gik der ikke legestue i tingene. SIF-pigerne blev ved med at levere flotte og uselviske afleveringer, der førte til den ene pragtscoring efter den anden. Ni forskellige spillere kom på måltavlen, det vidner om en god bredde i truppen.
Alt i alt en fremragende præstation, hvilket også gjorde, at fidusen gik til hele holdet.
14-0, sådan piger!!!
Mvh
Ulrik Kvist Rasmussen
Træner for U 12-13-piger i SIF Fodbold