Menu

Fingerskade kostede U 16-debut

image Anders Bloch Bærtelsen (t.h.) - her i AaB-trøjen - må vente lidt med sin debut på U 16-landsholdet.
Af Jørn Eriksen
16. marts 2016 kl. 11:37
Anders Bloch Bærtelsen, tidligere SIF-spiller og nu AaB-spiller, måtte desværre se langt efter sin debut på U 16-landsholdet 9.-13. marts i en turnering i Holland. En fingerskade satte ham ud af spillet. Læs mere her...

Det skulle have været fodboldkarrierens hidtil største øjeblik for den tidligere SIF-spiller Anders Bloch Bærtelsen, da han i sidste uge kunne få debut for det talentfulde danske U 16-landshold.
Det gjaldt en firenationers-turnering i Holland med Holland, Frankrig, Italien og Danmark som deltagere i dagene 9-13. marts, men Anders Bloch Bærtelsen kom desværre ikke i aktion.

Den tidligere SIF-spiller pådrog sig i den sidste turneringskamp før afrejsen til Holland en fingerskade. Han fik revet en finger af led, og skaden viste sig at være så alvorlig, at det ikke var forsvarligt at sætte ham i kamp i Holland.
U 16-landsholdet gjorde det ellers forment ved først af vinde 3-2 over Frankrig (foto herunder) efterfulgt af en ny sejr på 2-1 over Holland. I den sidste kamp tabte danskerne 0-2 til Italien.

Næste opgave for U 16-landsholdet er en træningssamling i Tilst ved Aarhus 12.-13. april, mens det 17.-22. maj gælder en UEFA-turnering i Polen.

I sin tid i SIF Fodbold bombede Anders Bloch Bærtelsen bolde i modstandernes netmasker takket være sine ubestridt store tekniske offensive kvaliteter, men efter skiftet til AaB er han blevet omskolet til midterforsvarer.

Den oprindelige U 16-landsholdstrup til turneringen i Holland så således ud:
Målmænd: Hans Christian Bernat, FC Nordsjælland, og Mads Hermansen, Næsby Boldklub.
Markspillere/forsvar: Anders Bærtelsen, AaB, Anton Hendriksen, Brøndby IF, Jacob Lønne, Esbjerg fB, Japhet Sery, FC Midtjylland, Nikolaj Leth, Viborg FF, Oliver Olsen Esbjerg fB og Rasmus Møller, FC København.
Markspillere/midtbane: Benjamin Hvidt, AGF, Christian Tue, FC Midtjylland, Nikolas Terkelsen Nartey, FC København, Rasmus Beyer Pasternak, Lyngby, Søren Bugge Jepsen, AGF og Victor Jensen, FC København.
Markspillere/angribere: Magnus Kaastrup, AGF, Nikolai Baden Frederiksen, FC Nordsjælland, Noah Iversen, FC Midtjylland og Oliver Andersen, FC København.

 

 

Luk