Fire forrygende dage med Technica Cup
Technica Cup, SIF Fodbolds julestævne i indendørs fodbold, bød samlet på 735 kampe 27.-30. december i henholdsvis Støvring Hallen og de to haller i Arena Himmerland, og med 328 hold satte stævnet rekord m.h.t deltagerantallet.
- Det blev til 116 timers fodbold fordelt på de tre haller, og vi uddelte 2000 flyers til www.technicafodbold.dk til spillere og trænere. Samlet forløb det planmæssigt, og vi har fået rigtig mange positive reaktioner på stævnet fra deltagerside, siger Ruth Andersen (foto herover) efter at have sundet sig nogle dage efter slutfløjtet på det velbesøgte indestævne i Støvring i juledagene.
- Jeg vil gerne sige et rigtigt stort tak til vores trænere og frivillige, som har hjulpet til som stævneledere, dommere, ved tidtagerbordet, med hjemmesiden og presse samt opstilling af store mål.
- Også stor tak til vores hovedsponsor Select Technica Football og de øvrige sponsorer omkring stævnet, Fruensgaard Byg A/S, Danske Bank, Kiwi, Meny, Superbrugsen og DKS, fortsætter Ruth Andersen.
Jannik Riis, der er sportsdirektør hos Select Technica og tidligere sportschef i Støvring IF Fodbold, supplerer:
- Det har været fire forrygende fodbold-dage i de tre haller. Jeg har selv været der i adskillige timer, og har været meget imponeret.
- Select Technicas vision er at samle børne- og ungdomsfodbolden i Danmark baseret på glæde, det gode fællesskab mellem piger og drenge samt at kunne inspirere og motivere alle spillere. Dette må siges at være opfyldt med de næsten 2000 spillere, som har deltaget i Technica Cup 2015. Derudover har adskillige trænere og forældre også støttet op på flotteste vis, pointerer Jannik Riis..
Alle deltagere i Technica Cup 2015 fik et års gratis abonnement i det digitale fodboldunivers www.technicafodbold.dk - og alle, der bliver oprettet som PRO-brugere, kan deltage i en konkurrence om flotte præmier fra hovedsponsorens side.
- Alle, der er opført på holdkortet, kan stadig nå at tilmelde sig konkurrencen med kodeordet: Julestævne. Dette indtil 14. januar, forklarer Jannik Riis.
Du/I kan læse mere om den konkurrence ude i menuen til højre. Klik ind på den røde kasse, der hedder Julestævne SIF Fodbold. Der vil du kunne finde detaljer om bl.a denne konkurrence.
- I løbet af januar måned vil jeg sammen med stævneledelsen fra Støvring IF Fodbold evaluere Technica Cup 2015, for herefter at vurdere om samarbejdet skal fortsætte til næste års Julestævne i Støvring, slutter Jannik Riis.
Herunder kan du se en af de positive reaktioner, Ruth Andersen, efterfølgende har modtaget på mail:
Hej Ruth
Vil bare sige tusind tak for endnu et velorganiseret julestævne. Det er altid en fornøjelse at deltage i Støvring Julecup, hvor alting bare fungerer, og man mødes af venligt smilende officials.
Fantastisk stykke arbejde du og alle de andre i Støvring IF præsterer.
Hils dine hjælpere og giv dem et klap på skulderen, det fortjener de.
Vi ses til julecup i 2016
Rigtig godt nytår
De bedste hilsner
Henrik Bjerregaard
U 13 Piger
Aalborg KFUM
RESULTATER FRA TECHNICA CUP 2015:
STØVRING HALLEN, STORE MÅL:
U 14-piger B: 1. FC Skanderborg. 2. Nørresundby FB. 3 Aalborg Freja.
U 14-piger A: 1. AaB. 2. Koldby/Hørdum. 3. AaB.
U 15-piger: 1. AaB. 2. Fortuna Hjørring. 3. HB/ASV. 4. Støvring IF.
U 16-drenge A: 1. Malerfirma Bonderup. 2. Sallingsund. 3. Aalborg. 4. Team Gambia.
U 16-drenge B. 1.Svenstrup-Godthåb IF. 2. Nibe/Vegger. 3. St. Restrup IF.
U 17-drenge B: 1. Sønderjyske Elite. 2. Støvring IF. 3. Støvring IF (U 16).
U 17-drenge A: 1. FC Lømmel. 2. Azonto FC. 3. LOL.
U 15-drenge B: 1. St. Restrup IF. 2. Hadsund BK. 3. Støvring IF. 4. Svenstrup-Godthåb IF.
U 15-drenge A: 1. SR Food Salming. 2. Svenstrup-Godthåb IF. 3. Team Sportsmaster.
U 17-piger B: 1. VB52. 2. Støvring Reunion. 3. Arden IF. 4. Støvring IF.
U 17-piger A: 1. Team Aalborg. 2. Sagan. 3. Team Plagborg. 4. VB52.
U 14 Drenge B: 1. LKB Gistrup. 2. Løgstør IF. 3. LKB Gistrup. 4. Støvring IF.
U 14 Drenge A: 1. Team Sportsmaster. 2. St. Restrup IF. 3.Thisted FC. 4. AaB Piger
ARENA HIMMERLAND, ALMINDELIGE MÅL:
U 11-drenge B: 1. Vodskov IF. 2. B52 Aalborg. 3. Støvring IF. 4. Svenstrup-Godthåb IF.
U 11-drenge A: 1. HB/ASV. 2. Aalborg KFUM. 3. Støvring IF. 4. Hobro IK.
U 12-drenge B: 1. Aalborg Chang. 2. Eastside. 3. Hadsund. 4. Aalborg Chang.
U 12-drenge A: 1. Gug Boldklub. 2. Støvring IF. 3. Hadsund BK.
U 9-drenge, seks puljer:
Pulje 1: 1. Nibe BK. 2. LKB/Gistrup. 3. Løgstør IF.
Pulje 2: 1. Overlund. 2. Aalborg Freja. 3. ASV.
Pulje 3: 1. Dronninglund. 2. Hobro IK. 3. Nøvling/Vaarst/Fjellerad.
Pulje 4: 1. Hobro IK. 2. Svenstrup-Godthåb IF. 3. Nøvling/Vaarst/Fjellerad.
Pulje 5: 1. Aalborg Chang. 2. Støvring IF. 3. NFB.
Pulje 6: 1. NFB. 2. Aars IK. 3. Aalborg Chang.
U 10-drenge B, fire puljer:
Pulje 1: 1. Aalborg Freja. 2. LKB/Gistrup. 3. Svenstrup-Godthåb IF.
Pulje 2: 1. Svenstrup-Godthåb IF. 2. LKB/Gistrup. 3. Støvring IF.
Pulje 3: 1. Aars IK. 2. St. Restrup IF. 3. Dronninglund IF.
Pulje 4: 1. Aars IK. 2. NUBI. 3. Gug BK.
U 10-drenge A, to puljer:
Pulje 1: 1. LKB/Gistrup. 2. Støvring IF. 3. Frem Skørping.
Pulje 2: 1. Aalborg Freja. 2. St. Restrup IF. 3. Støvring IF.
U 6-, U 7- og U 8-drenge på minimål og halv bane: Guldmedaljer til alle hold.
U 12-piger B: 1. Saltum. 2. VH08 Mariagerfjord. 3. Fortuna Hjørring.
U 12-piger A: 1. SVIF. 2. Fortuna Hjørring. 3. Helsted IF.
U 9 Piger, to puljer:
Pulje 1: 1. IF Frem Skørping. 2. VH08 Mariagerfjord. 3.Aalborg KFUM.
Pulje 2: 1. LKB Gistrup. 2. SVIF. 3. Aalborg KFUM.
U 10 Piger: 1. Nibe BK. 2. Thisted FC. 3.Sønderup/Suldrup. 4.Vejgaard
U 11 Piger: 1. Aalborg KFUM. 2. FC Skanderborg. 3. Støvring IF. 4. LKB Gistrup
U 13 Drenge B: 1. Biersted. 2. Eastside Viborg. 3. Rosendal.
U 13 Drenge A: 1. Aalborg. 2. Løgstør IF. 3. Mariager IK. 4. Støvring IF.
U 13 Piger A: 1. AaB. 2. Aalborg KFUM. 3. AaB.
U 13 Piger B: 1. Støvring IF. 2. Støvring IF U 12. 3. Aalborg KFUM. 4. Aalborg KFUM.