Fjerde sejr på stribe til U 15-andethold
Andetholdet hos U 15-drenge i U 15 C - 8-mands- plukkede et flot firkløver med den fjerde sejr på stribe, da det tirsdag 17/5 blev til 4-3 hjemme mod Vodskov/Grindsted. Her samler SIF-træner Allan Agerboe Outzen op på den kamp. Læs mere her...
Kampen tirsdag 17/5 endte 4-3 til SIF over Vodskov/Grindsted, og næste kamp er ude mod rivalerne fra Skørping IF Frem i Skørping.
SIF-startopstilling: Andreas Jensen (U 14): George Damouni (U 14) - Marcus Kiefert: Simon Knudsen (U 14) - Daniel Jensen - Nicolai Balling: Christian Ovesen - Emil Kristiansen.
- 1. halvleg:
- Allerede fra kampen start var SIF klart mest på bolden og fik skabt flest chancer.
- Christian Ovesen havde endnu engang fået chancen ude på banen, og efter seks minutter scorede han også et flot ''centerforward-mål" efter et flot forarbejde fra Emil K, 1-0 til SIF.
- Selvom SIF havde alt spillet efter scoringen, fik Vodskov alligevel udlignet til 1-1 efter 11 minutters spil.
- To minutter senere fik Emil K sat bolden ind i målet til 2-1 efter assist fra Daniel.
- 19 minutter inde i kampen fik Balling sendt en fin bold indover, og efter en forsøgt clearing fra en Vodskov-spiller fik Daniel sparket bolden flot ind til 3-1.
- Scoringstogtet fra SIF forsatte, og kort før pausen fik Emil K sparket bolden ind til 4-1, som også var stillingen efter første halvleg.
- Snak i pausen:
- Jeg roste for det første drengene, da det var bedste, de havde spillet indtil videre i den her sæson.
- Vi blev enige om at gøre det helt onde ved Vodskov i anden halvleg.
- 2. halvleg:
- Vi indledte 2. halvleg med, at Vodskov efter to minutter havde et skud på overliggeren efter et indirekte frispark.
- Efter 11 minutter fik Simon en stor chance, men bolden ramte stolpen.
- Det bølgede meget frem og tilbage med mange chancer til begge hold, men efter 17 minutter fik Vodskov reduceret til 4-2.
- Efter 22 minutter fik Vodskov reduceret til 4-3, og nu var et comeback på tale fra Vodskov-lejren.
- SIF virkede rystet over de to hurtige scoringer, og fem minutter før tid fik Emil K et gult kort, så SIF måtte nu spille med 7 mand resten af kampen.
- Det eneste rigtige at gøre, når man førte med et mål med fem minutter igen, var at sætte alle mand ned i eget felt og ellers få sparket alle bolde op i banen eller ud til indkast.
Slutsignalet lød for en utrolig spændende og underholdene kamp af, og selvom SIF var ved at smide en 3-måls føring væk, var det den bedste kamp drengene havde spillet i denne sæson. Det skal de selvfølgelig have ros for.
Med sportslig hilsen
Allan Agerboe Outzen, U15-2 træner.