Første nederlag til U 14 Vest 2-drenge
Vi - U 14 Vest 2-drenge - tabte i dag (mandag 2. pinsedag, red) 1-3 på hjemmebane til Viborg Søndermarken.
Vi startede ellers kampen fint og skabte en del chancer. På en af disse fik Van Zathang smart spillet Jeppe Folden fri, og han sparkede bolden i kassen fra tæt hold.
Det var et af de eneste angreb, hvor det lykkedes os at spille chancen stor, i de resterende blev der afsluttet forhastet og fra svære vinkler. Så istedet for 2-0 blev det 1-1 efter en smart hjørnesparkskombination af udeholdet. 1-1 ved pausen.
I anden halvleg fortsatte billedet fra første halvleg. Vi sad på spillet, men vi brugte alt for mange berøringer og spillede langsomt. For mange spillere forsøgte at drible sig ud af svære situationer i stedet for at spille fodbold.
Det gav en del boldtab, og på et af disse slog Viborg kontra og scorede til 1-2 på trods af, at vi var i overtal i situationen. Drengene pressede på for en udligning og ramte bl.a. overliggeren, men i stedet for 2-2 blev det 1-3 i de døende sekunder.
Dagens lyspunkt må være, at forfølgerne igen spillede uafgjort, og derfor er vores forspring til nr. 2 på 7 point efter 6 kampe.
Med sportslig hilsen
Mikael Sindholt, cheftræner for U 14-drenge Vest 2