God fight sikrede U 19 2 1-1
Støvring kom bedst fra start i dette opgør i U 19 2-rækken og tilspillede sig hurtigt et par gode mulighede til Lasse Poulsen og Victor Bartholomæussen. Chang kæmpede sig ind i kampen, og selv om Støvrings forsvar stod rigtigt godt, styret af forsvarsgeneralen Martin Thinggaard, så bragte Chang sig foran kort før pausen.
Støvring pressede på fra anden halvlegs start, og det blev til et par gode muligheder til Tobias Eriksen og Jonatan Kragelund, som desværre begge måtte se deres skud blive blokeret.
Midt i anden halvleg fik Støvring skabt balance i regnskabet, da en fremskudt Martin Thinggaard scorede på et godt langskud.
Herefter havde Støvring et par gode muligheder for at afgøre kampen, men hjemmeholdet fik ikke scoret, så resultatet blev 1-1 i en rigtig god og tæt kamp.
Støvring-holdet bestod af: Martin Thinggaard, Jeppe Sørensen, Sebastian Sveistrup, Frede Keldal Hansen, Jonatan Kragelund, Mathias Winther, Emil Kolstad, Victor Bartholomæussen, Tobias Eriksen, Christian Thomsen, Miklas Søgaard ( U17 og Mikkel Bach Krogh.
Næste opgave for U 19-2 er søndag 8. maj i Svenstrup, kl. 18.30
Med venlig hilsen
Lars Bartholomæussen, udskiftningsleder for U 19 2