Menu

Kanonkamp sikrede U 15 M-drenge tredjepladsen

Af Anders Jacobsen
05. maj 2016 kl. 00:05
U 15-drenge Mesterrække spillede deres bedste kamp i 2016, da det onsdag 4/5 blev til en 3-1-sejr hjemme over TST Fodbold, og med den sejr avancerede SIF-mandskabet til tredjepladsen i puljen. Her samler U 15-cheftræner Anders Jacobsen op på den kamp.

Det var en uhyre vigtig kamp, U 15-drenge Mesterrække gik ind til onsdag 4/5 kl. 18.30 hjemme i Støvring, da TST Fodbold var på besøg.
Banen var kridtet hårdt op. Gæsterne ville komme seks point foran SIF med en sejr, og SIF ville - i hvert fald for en stund - blive isoleret i bunden af puljen sammen med Hadsund Boldklub.
Men SIF-gutterne ville det anderledes og leverede den bedste indsats i 2016.
3-1 blev slutcifrene, og med den sejr kom SIF á point med TST og forbi dem i striden om tredjepladsen p.g.a bedst indbyrdes regnskab indtil videre.

Her samler Anders Jacobsen U 15-cheftræner, op på opgøret i U 15 Mesterrækken mod TST Fodbold:
- Vi indledte i en ny opstilling, 4-4-2: Aske Schmidt - Emil Asp. Alexander Foldager. Oliver Kristjansen og Lukas Borbjerg Jensen - Simon Mikkelsen. Peter Søskov, Kristian Løber og Tobias Nicolajsen - Nicklas Bucio og Rasmus Nygaard.
Udskiftere denne gang: Noah Skouboe og Bjarke Hansen.

1. halvleg:
Vi aftalte, at vi skulle flytte bolden hurtig rundt og spille den i dybden, når der var mulighed for det.
Efter cirka 20 minutter spillede vi bolden op i vores højre side, hvorefter der kom et indlæg til bagerst stolpe. Tobias Nicolajsen var helt fri men fik sendt bolden lige forbi mål.
Efter cirka 27 minutters spil blev Tobias Nicolajsen sendt i dybden og var lige ved at komme helt fri.

Godt tre minutter senere spillede vi bolden op i venstre side, hvorefter bolden blev sendt ind på midten, hvor Nicklas Bucio modtog bolden med et hurtig træk. Med en dyb aflevering mellem de to TST spiller var Rasmus helt fri, han tog et træk og sparkede bolden iskoldt ind ved fjernest stolpe til 1-0.

2. halvleg:
Vi aftalte pausen, at vi skulle sidde lidt tættere på TST-spillerne, og vores førsteberøringer skulle være lidt bedre, og så skulle vi forsøge at flytte bolden hurtigere rundt.
Efter cirka 8 minutters spil blev bolden flyttet rundt i førsteberøringer, og efter fem afleveringer sendt Nicklas Bucio bolden fladt bag ud i målfeltet, hvor Peter Søskov kunne sparke bolden fladt ind ved fjernest stolpe til 2-0 (kongemål).
Derefter var der flere chancer til at øge føringen.
Efter 19 minutter fik vi et hjørnespark, som Nicklas Bucio sparkede, hvorefter Oliver Kristjansen med et flot hovedstød scorede til 3-0
TST fik reduceret til 3-1 fem minutter senere.

Det var en super indsats af drengene.

Med sportslig hilsen
Anders Jacobsen, cheftræner for U 15-drenge

 

 

 

Luk