Så blev Technica Cup fløjtet i gang
Technica Cup, der afvikles i både Støvring Hallen og de to haller i Arena Himmerland, byder på fire spilledage, og søndag 27. december lød startfløjtet.
Hos drengene var det U 11 og U 12, der var i aktion i de to haller i Arena Himmerland med kampe på almindelige mål og efter almindelig indendørsregler, mens U 14- og U 15-pigerne afviklede deres kampe på store mål og efter specielle regler i Støvring Hallen.
Og det hele forløb planmæssigt, selv om et dobbeltafbud fra samme klub betød en forsinkelse på en halv time, men det tog alle med godt humør, oplyser Ruth Andersen, SIF Fodbolds primusmotor bag julestævnet.
Og der venter stadig tre travle dage.
Technica Cups tre næste etaper – 28., 29. og 30. december – er på plakaten.
Julestævnet, der har rekorddeltagelse af 328 hold, samler cirka 2500 spillere og ledere i hallerne i Støvring i juledagene, og det samme gælder et tilsvarende uvist stort antal tilskuere i både Støvring Hallen og Arena Himmerland.
Her er resultaterne fra førstedagen:
Støvring Hallen, store mål:
U 14-piger B: 1. FC Skanderborg. 2. Nørresundby FB. 3 Aalborg Freja.
U 14-piger A: 1. AaB. 2. Koldby/Hørdum. 3. AaB.
U 15-piger: 1. AaB. 2. Fortuna Hjørring. 3. HB/ASV. 4. Støvring IF.
Arena Himmerland, almindelige mål:
U 11-drenge B: 1. Vodskov IF. 2. B52 Aalborg. 3. Støvring IF. 4. Svenstrup-Godthåb IF.
U 11-drenge A: 1. HB/ASV. 2. Aalborg KFUM. 3. Støvring IF. 4. Hobro IK.
U 12-drenge B: 1. Aalborg Chang. 2. Eastside. 3. Hadsund. 4. Aalborg Chang.
U 12-drenge A: 1. Gug Boldklub. 2. Støvring IF. 3. Hadsund BK.
Mandag 28. december er det U 9- og U 10-drenge, der skal i aktion i de to haller i Arena Himmerland, mens U 16- og U 17-drenge indtager Støvring Hallen.
KAMPPROGRAM MANDAG 28/12:
STØVRING HALLEN, STORE MÅL:
9.00 - 10.30: U 16-drenge B.
10.44 - 14.20: U 16-drenge A.
14.40 - 16.10: U 17-drenge B.
16.30 - 18.45: U 17-drenge A.
ARENA HIMMERLAND, GL. HAL:
9.00 - 14.42: U 10-drenge B.
15.00 - 17.24: U 10-drenge A.
ARENA HIMMERLAND, NY HAL:
9.00 - 17.34: U 9-drenge.