SIF-keeper med i projekt høje målmænd
For nyligt var tidligere landsholdmålmand Heidi Elgaard Johansen forbi kunstgræsset i Støvring til en træning med tre målmænd, der er en del af et projekt med høje målvogtere i Nordjylland.
I Støvring har vi haft en god base af gode målmænd på spindesiden. Blandt andet Maria Johnstad-Møller som var blandt de sidste omkring DBU i hendes årgang samt Agnete Overby, som også var omkring DBU.
I øjeblikket er det en af klubbens rigtige dygtige målmænd, Thilde Møller Nielsen, målmand hos U 15 piger, som er kommet med i et projekt omkring udvikling af målvogtere.
Thilde har selv været med i lang tid omkring DBU , men er pt ikke med, da der er høj kvalitet blandt målmænd i hendes årgang.
Projektet er startet som en del af Vision 2020 under DBU, et projekt som startede i 2013 for de høje målvogtere.
Der findes mange dygtige målvogtere rundt omkring , men kun få af dem har en højde og rækkevidde, som på sigt - med målrettet træning - vil kunne sætte dem istand til at dominere straffesparksfeltet. Målet med hele projektet er at udvikle forskellige typer af målvogtere til gavn i både klubberne men også på sigt de enkelte landshold.
Udover Thilde var Andrea Hoydal fra Fortuna Hjørring samt Laura Bøhm Jensen fra Brønderslev med i træningspasset i Støvring.
Thilde Møller Nielsen (foto herover) har gennem de sidste par år udviklet sig utroligt meget, og træningen i dette projekt sammenholdt med at hun træner med vores U 14-drenge en gang om ugen samt har intensiv målmandstræning hver tirsdag i vores egen træning, gør, at jeg er sikker på, at Thilde vil fortsætte den udvikling, hun har gang i som målmand. Derudover har Thilde stået en del kampe allerede på vores U 17-pigehold.
Jeg glæder mig til at følge Thildes udvikling de næste år, og jeg er sikker på, hun bliver en fantastisk målmand for Støvring IF i mange år fremover..
Med sportslig hilsen
René Qvist, cheftræner for U 14-, U 15- og U 17-piger i SIF Fodbold.