Menu

SIF-piger tjekkede ind til JM

image U 13-pigerne tjekkede ind til JM med en andenplads ved NM søndag 14/2. Foto: U 13-piger
Af René Qvist
15. februar 2016 kl. 09:34
Både U 13-, U 14- og U 15-pigerne fra SIF Fodbold indløste søndag 14/2 billetter til de jyske mesterskaber i indendørsfodbold i deres respektive rækker. Det skete takket være tre andenpladser ved de nordjyske mesterskaber (NM). Læs mere her - friske fotos....

Søndag 14. februar var en stor dag i pigeafdeligen. Tre hold havde kvalificeret sig til NM (de nordjyske mesterskaber) og skulle spille i løbet af dagen. Ved alle NM-finalestævnerne kunne etterne og toerne se frem til at komme hjem med billetter til JM i hænderne.

U 13-pigerne (foto herover) skulle spille søndag eftermiddag i Hadsund, og efter en førsteplads i puljen havde man set frem til at skulle spille om NM, hvor man også kunne kvalificere sig til JM (jyske mesterskaber). SIF var kommet i pulje med ØVI/TTB, Aalborg KFUM og SVIF.
Første kamp var mod ØVI/TTB. SIF-pigerne var ikke helt vågne og kom bagud 0-2men kæmpede sig op og endte med en sejr på 3-2.
Herefter var det de evige rivaler fra Aalborg KFUM, der var på menuen. SIF kom foran, men KFUM bragte sig på 3-1, men igen viste SIF-pigerne moral og kom på 3-3, og det endte med, at Støvring var tættere på sejren end KFUM.
Sidste kamp var mod SVIF, og her fortsatte SIF-pigerne det gode spil. Kampen var et stort pres mod SVIF´s mål, og SIF vandt sikkert 5-1. På trods af SIF ikke tabte blev det desværre sølvmedaljer, da KFUM havde en bedre målscore. Men SIF har kvalificeret sig til JM i indefodbold i A-rækken, derudover har de seje piger i U 13-også kvalificeret sig til JM i futsal

U 14-pigerne (foto herover) skulle spillede søndag formiddag i Haverslev.
I SIF's første kamp var modstanderen Løgstør IF, og SIF endte desværre med at tabe 1-3. Det var en kamp, hvor SIF brændte store chancer og ikke var klar, så derfor var man sat under pres fra starten.
Næste kamp var mod Lundergård, og her fandt SIF det spil frem, holdet havde vist i turneringen, som man var gået ubesejret igennem: Lundergård blev besejret med 5-1, og SIF kunne dermed nøjes med uafgjort i den sidste kamp.
Det blev et sandt drama. Med et minut igen kom vi i undertal med 2, og lod Aabybro score til 2-1, da vi så ville få bolden til et sidste angreb, og med 15 sekunder igen satte SIF-pigerne bolden i kassen på et langskud og sikrede sig dermed andenpladsen, der gav plads i A-rækken til JM.

U 15-pigerne var ligeledes i kamp søndag formiddag og skulle spille deres NM i Flauenskjold.
Første kamp var mod Hadsund, en kamp der endte 2-2, men den burde have tippet til SIF's side.
Næste kamp skulle vindes mod Vodskov. Det var et opgør, SIF-pigerne sad totalt på og vandt 9-3.
Sidste kamp var så kampen om førstepladsen. Den tabte SIF desværre 2-3 til DHF. Der var en tæt kamp, der kunne være gået begge veje. Endnu en sølvmedalje og kvalifikation til JM i B-rækken. Der har også været tilmeldt et hold i A-rækken, der desværre ikke kvalificerede sig.

U-17 pigerne deltog søndag eftermiddag i et større stævne arrangeret af Rebild Syd med 12 hold. Her løb man med tredjepladsen efter en finalerunde, hvor SIF tabte til Aars og Aalestrup.

Alt i alt en flot weekend, der bekræfter, at der er masser af talent i pigeafdelingen i SIF Fodbold med tre hold kvalificeret til de jyske mesterskaber (JM).

Luk