Menu

Skolefodbold på kunstgræs og kun for 0.-3. klasse

image Skolefodbold i 2016 udgaven kommer til at foregå på kunstgræsbanen, og det bliver kun for 0.-3. klasse piger og drenge. Det hele foregår søndag 17. april kl. 09.00 til 13.00. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
09. marts 2016 kl. 12:27
SIF Fodbold tager en ny dribling med 2016-udgaven af Skolefodbold. Det bliver et skolefodbold-stævne på kunstgræsbanen søndag 17. april kl. 09.00-13.00, og deltagerne bliver kun piger og drenge fra 0.-3. klasse. Læs mere her...

- Støvring IF Fodbold har i 20 år arrangeret indendørs skolestævne for piger og drenge - de seneste år for 0.– 7. klasse. Klubben har besluttet, at der nu skal ske noget nyt, siger Ruth Andersen (foto herunder), stævnearrangør af Skolefodbolden.

- Som konsekvens af, at det i de større klasser kun er få elever pr. klasse, der deltager, vil indbydelsen i år kun gælde 0. – 3. klasse piger og drenge, og vi vil gerne bruge vores nye kunststofbane. Stævnet bliver derfor afholdt udendørs, fortsætter Ruth Andersen..
Stævnet afholdes søndag 17. april kl. 09.00-13.00 og er gratis.

Interesserede kan se den indbydelse, der er delt ud på skolerne herunder:

Indbydelse til skolefodbold for piger og drenge 2016
0. – 3. klasse
Søndag 17. april kl. 9-13
Støvring IF Fodbold, Kr. Østergårdsvej 2
Støvring Idrætsforening Fodbold inviterer hermed piger for 21. gang og drenge for 17. gang til Skoleturnering. Som noget nyt foregår det udendørs på vores nye kunststofbaneanlæg og kun for 0.-3. klasse.

Hvem kan deltage:
· Alle piger og drenge fra 0. til og med 3. klasse på en skole i den gamle Støvring kommune + Skørping skole.
· I skal tilmelde jer klassevis.
· I må gerne danne mere end 1 hold pr. klasse.
· I bestemmer selv hvor mange I vil være på et hold, men husk, at det giver mindre spilletid til den enkelte spiller jo flere, der er på et hold
· Der må kun være piger på pigehold og drenge på drengehold.
· Det er gratis at deltage.

Hvad kræves der for at deltage:
· At I har lyst til at have et par sjove timer med klassekammeraterne.
· At I medbringer et skilt med skolens navn, klasse og holdets navn (det må gerne være et sjovt navn).
Skiltet skal bruges til fotograferingen.
· At I udfylder og afleverer tilmeldingen til jeres klasselærer senest torsdag den 17. marts
· At I har en holdleder (hvis det kniber, hjælper vi jer).
· Et par kondisko

Hvordan spilles der?
· I møder kun hold fra samme klassetrin.
· 0. klasse piger og drenge skal der være 3 spillere på banen (ingen målmand)
· 1. klasse piger skal der være 3 spillere på banen (ingen målmand)
· 1. klasse drenge skal der være 5 spillere på banen (1 skal være målmand)
· 2. og 3. klasse piger og drenge skal der være 5 spillere på banen (1 skal være målmand)

Diplomer og fotografering
Alle hold bliver fotograferet og får udleveret diplom.
Foto af holdet kan downloades fra SIF’s hjemmeside www.siffodbold.dk.

Spørgsmål?
Har I spørgsmål om stævnet kan de rettes til: Støvring IF, Fodboldafdeling,
Ruth Andersen, tlf. 42 19 78 35, eller Gitte Beck, tlf. 27 21 39 81.

Det endelige program:
Når alle overholder tilmeldingsfristen, får I programmet via skolens intra ligesom programmet kan ses på vores hjemmeside: www.siffodbold.dk senest 6. april.


Klip----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afleveres til klasselæreren senest torsdag den 17. marts
Elevens navn: ________________________________________________ Klasse:__________ Skole:______________________
Holdets navn: ____________________________________________________________________________________________
Forældreunderskrift + telefonnummer
__________________________________________________________________________

Luk