Stort skridt mod plads i U 15 1-rækken
Vi skulle have tre point på kontoen for at have chancen for at indløse billet til efterårets U 15 1-række, og i dagens anledning skulle vi spille på opvisningsbanen, bane 1.
Drengene var heldigvis klar mentalt. Den største forskel på os i dag og os de andre kampe i foråret, var, at det denne gang var os, der spillede på bolde i dybden mod Henrik og Rami i forreste geled.
Første halveg:
Kampen var kun 42 sekunder gammel, da Rami Riad brød igennem til en såkaldt 100 procent chance. Men vi var klar fra første fløjt, omgangen med bolden var langt hen af vejen godkendt, og vi spillede os igen til et hav af chancer uden dog at få scoret.
Heldigvis kom vi foran 1-0 og havde kampen under total kontrol. Hadsund viste dog deres styrker offensivt, hvor de har en meget giftig angriber. Desværre udnyttede Hadsund, at vi ikke fik clearet bolden, og gæsterne udlignede til 1-1 uden chance for "Frede" i SIF-målet.
SIF-drengene holdt helldigvis hovederne kolde i sommervarmen og forsatte med at spille flot fodbold. Og nu til et af kampens afgørende øjeblikke , Hadsund brød igennem vores defensiv, og kom en HB-spiller kom alene igennem med Frederik Rudkjøbing i målet, men SIF-keeperen diskede op med en ægte klasseredning.
Kort efter lavede vi et kanonmål, hvor vi med få berøringer spillede bolden helt nede fra bagkæden, og "bum", så stod der 2-1. Vi kom stadig til nogle halvstore chancer uden at få scoret yderrligere.
2-1 ved pausen.
Anden halvleg:
Vi kom lidt dårligt igang. Hadsund havde bolden lidt mere og var tæt på at spille sig til nogle halve chancer. Spillet bølgede lidt frem og tilbage i den her periode i et opgør, der var meget afgørende for begge holds videre skæbne.
Begge hold gik godt til stålet, og for første gang meget længe mødte vi et hold, der forsøgte at spille fodbold og ikke bare spille på lange bolde.
Pludselig lykkedes vi med førstegangs-afleveringerne, og vi fik spillet Aldahl fri. Han fandt Johan Ertmann Andersenn, der sparkede bolden i kassen til 3-1 og stor forløsning for alle inklusiv mig selv.
Desværre måtte Johan Ertmann Andersen udgå kort tid efter p.g.a en skade. Han fik trykket et ribben og måtte en tur omkring sygehuset for at blive nærmere undersøgt.
Der skete ikke det helt store inden slutfløjtet, og SIF-drengene kunne fortjent tage de tre point. Nu skal vi så gøre tingene færdig ude mod BIF/TIF på næste onsdag. Tre point der, og overlevelsen samt pladsen i efterårets U 15 1-række er sikker. I så fald må Hadsund og BIF/TIF en tur ned i række U 15 2.
Personligt er jeg stolt over at se en flok SIF-drenge, som var så tændte. de formåede nemlig samtidig at spille flot fodbold.
Til sidst skal der lyde en god bedring til Ertmann.
SIF-startopstillingen 4-4-2 mod Hadsund: Frederik Rudkjøbing - Gustav Olsen, Jacob Reeslev, Anders Schmidt og Daniel Sand - Mads Winkler, Johan Wisholm, Lasse Bisgaard og Henrik Andersen - Rami Omar og Matias Aldahl. Bænken denne gang: Oliver Søltoft, Johannes Krunderup og Johan Ertmann Andersen. Alle 14 spillere bidrog stærkt til den flotte 3-1-sejr.
Med sportslig hilsen
Brian Østergaard Larsen, træner for U 14 1-holdet i SIF Fodbold