Menu

U 14 1-drenge måtte se 2-0 blive til 2-3

Af Brian Østergaard Larsen
17. april 2016 kl. 10:26
Andetholdet hos U 14-drenge i U 14 1 spillede en rigtig flot hjemmekamp mod SMIFF fra Randers-kanten lørdag 16/4. SIF førte 2-0 og producerede masser af målchancer, men gæsterne vandt kampen 3-2. Her samler SIF-træner Brian Østergaard Larsen op på kampen.

Lørdagens taktikmøde var lidt anderledes end normalt. Jeg valgte at sige meget lidt og ville prøve at sætte drengene lidt ekstra op ved at sige, at dette var en utrolig vigtig kamp efter vores smalle nederlag mod Randers Freja i første spillerunde.
Efter jeg sluttede af, skete det jeg hele tiden, ville have til at ske. Spillerne tog nemlig selv initiativ og beviste, at de er gode. En af spillerne rejste sig op og fortalte et par ekstra detaljer taktisk, så jeg kunne stå med et stort smil på læben og være noget stolt over dette.

Og dette virkede åbenbart. Koncentration var høj, og alle var fokuseret på at gå ud og udføre et stykke arbejde i jagten på de tre point.
Jeg skal love for, at drengene viste en stor spillelyst. Vi spillede kanonflot fodbold og kom fortjent foran på en scoring af Matias Aldahl, ikke verdens smukkeste mål, men ind kom den, og det var vigtigste. Og vi var da også i total kontrol og var et klart bedre hold hele første halveg igennem.
Vi kom da også fuldt fortjent foran 2-0. Igen slog Matias Aldahl til, og nu var vi for alvor ovenpå. Vi havde på dette tidspunkt haft chancer til endnu flere mål, men vi fik desværre ikke scoret yderligere, og pludselig ud af ingenting reducerede SMIFF til 2-1 på deres første rigtige chance.
Vi gik ekstrem fortjent til pausen med en 2-1-føring

På trods af den spand kold vand, gik vi igang med anden halveg, og jeg følte, at det bare var et spørgsmål om tid, før 3-1-scoringen skulle komme, og vi havde da også et hav af chancer for at lukke og slukke.
Det skal dog siges, at SMIFF fik løftet deres niveau i anden halvleg og var bedre med i kampen. De havde da også os lidt under pres i perioder, godt hjulpet af deres anfører og angriber, som virkelig var stærke, og den ene af disse to skulle også vise sig at blive kampafgørende - men mere om det senere.

Vi producerede stadig et hav af chancer og var klart bedst på bolden. Vi spillede bolden rundt og spillede os til rigtig mange chancer, men lidt som i første halveg scorede SMIFF ud af ingenting, men den her gang på et yderst uheldigt selvmål af en ellers stærkt spillende Anders Schmidt, som blev godt presset af stærk SMIFF-angriber.

Ekstremt ufortjent stod der pludselig 2-2, og vi begyndte at stresse lidt, men vi var stadig vi bedre spillende og skabte chancer, rigtig mange chancer endda, men score kunne vi simpelthen ikke - desværre.

Og hvad skete der så?
Jo, den stærke SMIFF-angriber fik bolden dybt inde på vores banehalvdel, og ene mand driblede han ned mod vores mål med en Anders i hælene, som desværre ikke formåede at vinde duellen, og bum - så stod der pludselig ekstrem ufortjent 3-2 til SMIFF.
Bagefter havde vi stadig et par chancer for at udligne, men ind ville bolden ikke. Kampen sluttede ufortjent med en SMIFF-sejr på 3-2

Jeg har virkelig ondt af drengene. De spillede en kanonflot omgang fodbold, noget vi som andethold godt kan være stolte af. Drengene havde virkelig fortjent de tre point, og det siger jeg ikke kun fordi, at jeg er træner for dem.
Man kan have stor respekt for den omgang fodbold, drengene leverede i den her kamp. Det er bare et spørgsmål om tid, før det er stolpe ind for os.

Med sportslig hilsen
Brian Østergaard Larsen, træner for U 14 1-drenge i SIF Fodbold 

Luk