Menu

U 14-piger tæt på JM-semifinale

image U 14-pigerne fra SIF Fodbold tog femtepladsen ved JM i A-rækken indendørs. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
07. marts 2016 kl. 10:44
Både U 13-, U 14- og U 15-pigerne deltog i den forgangne weekend i de Jyske Mesterskaber (JM) i indendørsfodbold, og U 14-pigerne var tæt på at indløse billet til semifinalen i A-rækken. U 13- og U 15-pigerne sluttede som nr. 7 og 6 i henholdsvis A- og B-rækken. U 14-pigerne måtte tage til takke med femtepladsen, hvilket dog var stærkt i sig selv. Læs mere her...

De var oppe mod Jyllands bedste lørdag og søndag 5.-6. marts, og vi taler om SIF Fodbolds U 13-, U 14- og U 15-piger.
Det gjaldt de de Jyske Mesterskaber (JM) i indendørsfodbold, hvor etterne og toerne fra de fire jyske regioner havde indløst billetter, så der alle steder var 8 hold med i feltet, og alle skulle møde alle i en indledende runde, hvorefter nr. 1 mødte nr. 4 i den ene semifinale og nr. 2 og 3 bragede sammen i den anden.
Og U 14-pigerne fra SIF Fodbold var det SIF-mandskab, der var tættest på at tjekke ind til slutkampene, altså semifinalerne/finale.

U 14-pigerne afviklede deres JM i A-rækken i Alhede Hallerne med fire kampe på menuen lørdag og de tre sidste indledende søndag.
- Havde vi spillet uafgjort mod Blåbjerg i vores næstsidste indledende kamp søndag, så havde vi indløst billet til semifinalerne, men nu tabte vi desværre den kamp 1-3, så vi var lidt ærgerlige. Det er dog stærkt at slutte som nr. 5 blandt de bedste i Jylland uden at have trænet indendørs hele vinteren, siger René Qvist, cheftræner for U 14-pigerne i SIF Fodbold.

Undervejs besejrede U 14-pigerne de senere semifinalister og finalister fra Vildbjerg SF 4-1, og det blev også til sejre over Team 10 og Randers Freja, men tre sejre i syv kampe rakte akkurat ikke til en plads i Top 4.
- IF Lyseng var i en klasse for sig selv ved dette JM-stævne, og undervejs satte vi os det mål, at vi gerne ville have en bronzemedalje med hjem til Støvring, og vi var tæt på at nå dette mål. Men det var A-rækken og modstanderne de bedste i Jylland, så en femteplads kan vi også være stolte af, understreger René Qvist.

U 14-pigernes resultater ved JM i A-rækken i Alhede Hallerne:

Lørdag:
Løgstør IF - SIF 2-0.
SIF - Esbjerg 1-3.
IF Lyseng - SIF 8-1.
SIF - Vildbjerg SF 4-1.
Søndag:
Team 10 - SIF 1-4.
Blåbjerg - SIF 3-1.
SIF - Randers Freja 2-1.

Semifinalerne kom til at se sådan ud:
Lyseng - Blåbjerg 3-1 og Esbjerg - Vildbjerg 4-5.

Finalen i U 14 A-rækken:
IF Lyseng - Vildbjerg 4-3.

U 13-pigerne fra SIF Fodbold (foto herover) afviklede deres JM i A-rækken i Darum Fritidscenter, og SIF-pigerne lagde godt fra land med en sejr på 5-1 over Aalborg KFUM, hvorefter den stod på øretæver i de efterfølgende seks kampe lørdag og søndag. Samlet blev det til en 7. plads i feltet på otte hold i det skrappe selskab.

U 13-pigernes resultater ved JM i A-rækken i Darum Fritidscenter:
Lørdag:
Aalborg KFUM - SIF 1-5.
SIF - Næsbjerg RUI 0-8.
FC Horsens - SIF 10-0.
SIF - Nors B. 0-5.
Søndag:
Vildbjerg SF 1 - SIF 5-0.
Aabenraa BK - SIF 4-1.
SIF - Skovbakken 1-4.

Semifinalerne kom til at se sådan ud:
Nors B - Skovbakken 4-1 og Næsbjerg RUI - FC Horsens 4-5.

Finalen i U 13 A-rækken:
Nors B. - FC Horsens 4-5.

U 15-pigernes JM i B-rækken blev afviklet i Kolding KFUM Hallerne, og her blev det samlet til to sejre og fem nederlag for SIF-pigerne, hvilket rakte til en samlet 6. plads. SIF-pigerne tabte alle fire kampe lørdag men vandt to ud af tre opgør søndag.

U 15-pigernes resultater ved JM i B-rækken i Kolding KFUM Hallerne:
Lørdag:
DHF - SIF 7-5.
SIF - Billund 4-8.
TRIF - SIF 8-5.
SIF - Team 10 2-4.
Søndag:
FLUIF - SIF 2-7.
Løjt IF - SIF 6-2.
SIF - Skødstrup 3-1.

Semifinalerne kom til at se sådan ud:
Løjt -TRIF 7-2 og Billund - Team 10 9-2.

Finalen i U 15 B-rækken:
Løjt - Billund 4-3.

Samlet rigtigt stærkt af SIF Fodbold at have tre pige-årgange med ved JM-finalestævnerne.

 

 

Luk