Menu

U 14 Vest 2 kredsvindere med sejr

Af Jørn Eriksen
29. maj 2016 kl. 12:41
Førsteholdet hos U 14-drenge i U 14 Vest 2 kan allerede i tredjesidste spillerunde sikre sig kredsmesterskabet, hvis det søndag 29/5 bliver til en sejr hjemme over puljens nr. tre, Randers Freja. Kampen fløjtes i gang kl. 14.00. Læs mere her...

Det er stærkt at kunne sikre sig den endelige førsteplads i U 14 Vest 2-pulje allerede i tredjesidste spillerunde.
Det er imidlertid situationen for førsteholdet hos U 14-drenge fra SIF Fodbold, når de søndag 29/5 får besøg af puljens nr. tre, Randers Freja, med kickoff kl. 14.00 på Støvring Stadion.

SIF-mandskabet topper nemlig Vest 2-puljen med 18 point for forårets første syv kampe, seks sejre og blot et nederlag er det blevet til. Det giver - inden tredjesidste spillerunde - en pointmæssig margin på syv ned til toerne og treerne, og nr. tre er altså dagens modstander fra Randers Freja.

Puljevinderne i U 14 Vest 2 kan via den automatiske ombrydning til efterårets U 15-drenge sikre sig en plads i efterårets U 15 Vest 1 omfattende de 16 bedste mandskaber i årgangen under DBU Jylland, mens toerne i U 14 Vest 2 havner i U 15 Vest 2 omfattende 24 hold, der skal placeres i fire puljer +a 6 hold. Nr 3-6 i U 14 Vest 2 havner i efterårets U 15-drenge Mesterrække.

Med en sejr over Randers Freja sætter cheftræner Mikael Sindholts tropper sig definitivt på førstepladsen og kredsmesterskabet i deres U 14 Vest 2-pulje, så champagnen er lagt på køl denne søndag eftermiddag i SIF-lejren.

Se SIF-startopstillingen hos U 14 Vest 2-drenge til kampen mod Randers Freja på klubbens Facebook-side, hvor sportschef Rasmus Gissel også har haft en snak med U 14-cheftræner Mikael Sindholt inden knaldperlen mod Randers Freja - link til Facebook-siden lige herunder:

https://www.facebook.com/siffodbold.dk

 

Luk