Menu

U 15 M-piger fortsatte bombetogt

Af René Qvist
24. april 2016 kl. 12:40
De skyder med skarpt, og der er mål i støvlerne hos U 15-piger Mesterrække. Senest blev det til en 6-0-sejr på udebane over Trekroner/Skovsgaard, og SIF-pigerne har nu hentet tre sejre på stribe med en samlet målscore på 19-0. Læs mere her...

Onsdag aften 20/4 skulle U 15-piger Mesterrække spille på udebane mod Trekroner/Skovsgaard. Vi havde ikke mødt dem før, så alle var spændte på, hvad modstanderne kunne.

Lad det være sagt med det samme, U 15-piger Mesterrækken er skarpe i øjeblikket. og det kom også til udtryk i dette opgør.

SIF-pigerne startede i vanlig stil med godt spil, gode pasninger, masser af løb og kommunikation på banen. Det gav pote i det 6. minut. Et langt indkast fra Anne blev fanget af Mathilde, der fra en spids vinkel sparkede bolden i kassen til 1-0-føring.
I det 15. minut var det så Marias tur til at komme på måltavlen. Et nyt indkast fra Anne til Signe, der flot driblede et par spillere og satte Maria op til en flot scoring. Herefter var det et stort pres mod hjemmeholdet, men vi skulle hen til det 30. minut, indnen Sgne på et knaldhårdt langskud bragte os foran 3-0.

I pausen aftalte vi at blive ved at presse på og valgte at flytte lidt rundt på vores opstilling.
Vores sikre bagerste spiller, Majken, blev rykket frem på midtbanen. Og vi startede som lyn og torden.

I det 42. minut kom Laura godt til baglinjen, og inde foran målet stod topscorer Julie klar til en sikker scoring. 2 minutter senere var det Maria, der skød på stolpen, og to minutter senere var det Signe, der scorede sit andet mål efter godt forarbejde fra Maria. 5-0 til SIF.
I det 51. minut var det så Julies tur til at sparke på stolpen.Vi sad totalt på kampen, og de få gange, de kom frem, var Thilde i målet hurtigt ude og læse spillet. Den største chance fik de i det 61. minut, hvor de ramte vores stolpe, dog uden scoring.
I kampens sidste minut var det Mette, der fulgte op på et langskud fra Laura , deres målmand kunne ikke holde bolden, og Mette kunne sikkert score til kampens resultat 6-0 i SIF-favør.

Vi kunne have vundet større, da vi kom frem til mange chancer, hvilket er rigtigt positivt. Vi er begyndt at spille bolden rigtigt flot rundt. Og endnu er der ikke scoret på os, så målscoren hedder 19-0 efter de 3 første kampe.
Vi ser frem til den næste kamp, som spilles fredag 29/4 på udebane mod Romalt.

Følgende SIF-piger var med til at vinde 6-0: Thilde Møller Nielsen, Anne Kibsgaard, Majken Frost, Nadja Godsk, Sisse Holmgaard, Maria Djurhuus, Tanja Pedersen, Laura Thybo, Signe Olesen, Julie Frank, Mathilde Holmgaard, Mette Holm Andersen og Sofie Skree Qvist.

Med sportslig hilsen
René Qvist, cheftræner for U 14-, U 15- og U 17-piger i SIF Fodbold

 

 

Luk