Menu

U 15-piger på pinsetur til Holland

Af René Qvist
12. maj 2016 kl. 21:04
21 U 15-piger og tre ledere bruger pinsedagene til at deltage i Limburg Cup i Holland. De første kampe spilles lørdag, mens de afsluttende kampe afvikles pinsedag (søndag). Her kridter U 15-cheftræner René Qvist banen op for turen til Holland.

Her til aften - torsdag 12. maj - tog en trup på 21 piger fra U 15-afdelingen samt 3 ledere afsted til Holland hul på en tur til Holland for at deltage i det internationale stævne Limburg Cup. Det er stort stævne med deltagelse af hold fra lande som Tyskland, Belgien, England, Danmark og selvfølgelig værtsnationen Holland.

Det bliver en god stor blandet flok SIF-piger, der sætter sig i bussen torsdag aften og drager sydpå til Holland. Man har længe arbejdet på en tur til udlandet. og efter det røg i vasken sidste sommer med turen til Polen, er valget faldet på Limburg Cup i Holland her i pinsen.

Det er en tur, som pigerne har set frem til længe, og de sidste uger har budt på masser af planlægning og finpudsninger med at få de sidste ting på plads.
Turneringen starter lørdag med tre kampe. og de afsluttende kampe spilles søndag (pinsedag) med finale om eftermiddagen.
Inden vi når så langt, skal vi omkring Eindhoven fredag, hvor der gøres et stop på Phillips Stadion, hjemmebane for PSV Eindhoven, som i weekenden blev hollandske mestre. Derefter bliver der tid til sightseeing i Eindhoven, inden vi rammer vores hotel fredag aften.

Fredag aften vil blive brugt enten på en times træning eller en gåtur i området, hvor vi skal bo.

Vi glæder os rigtig meget og er spændt på at se, hvilket spillemæssigt niveau, der venter os i Holland. Man ændrer puljerne hele tiden dernede. Og p.t. er vi i pulje med et tysk og to hollandske hold i det indledende gruppespil.

Der må bruges 16 spillere pr kamp, så der kommer masser af rotation til kampene. Og med seks kampe på to dage bliver der god brug for alle spillere.

Vi ser frem til nogle dejlige dage i fodboldens tegn i Holland.

Med sportslig hilsen
René Qvist
Cehftræner for U 14-, U 15- og U 17-piger i SIF Fodbold

 

Luk