Menu

U 16 Vest 2 får besøg af Thisted FC

Af Jørn Eriksen
08. april 2016 kl. 12:11
U 16-drengene i U 16 Vest 2 har fordel af hjemmebane i forårspremieren fredag 8/4 kl. 18.30. Modstanderen er Thisted FC. Læs mere her...

U 16-drenge skal i foråret 2016 prøve kræfter med U 16 Vest 2 efter oprykning fra U 16 Mesterrække i efteråret 2015, og den første kamp er på menuen fredag 8/4 kl 18,30 hjemme mod Thisted FC.

U 16 Vest 2 puljen tæller desuden Eastside Viborg, Viborg Søndermarken, Aab og Aalborg Freja, og i den sidste ende får slutplaceringerne betydning for ombrydningen til efterårets U 17-drenge.
Puljevinderne i U 16 Vest 2 sikrer sig adgangskort til U 17 2. division, den højeste række i årgangen under DBU Jylland, mens nr. 2-4 indløser adgangstegn til efterårets U 17 Vest. Endelig betyder placeringerne 5-6 en billet til efterårets U 17 1-række.
Hvis man ikke kan nå førstepladsen, så gælder det med andre ord om at undgå placeringerne 5 og 6 i U 16 Vest 2-puljerne.

I spillerunde 2 venter der SIF-mandskabet udekampe mod henholdsvis AaB og Eastside Viborg, mens der sluttes af 18/6 ude mod Aalborg Freja.

SIF-cheftræner Brian Foldagers trup til forårspremieren i U 16 Vest 2: Simon Johansen, Kasper Petersen, Casper Dyrholm, Casper Lolholm Andersen, Jonas Sauer, Casper Henriksen, Michael Rugren, Malthe Christiansen, Tobias Godsk, Gustav Midtgaard, Jens Janum Riis, Emil Vanggaard, Malthe Munch og Kasper Moes.


 
 

Luk