Menu

U 19 1-drenge klar til topopgør

image U 19 1 kan hente den fjerde sejr på stribe, hvis det bliver til tre point i topopgøret hjemme mod Arden/Rosendal. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
04. maj 2016 kl. 09:44
Førsteholdet hos U 19-drenge i U 19 1 har fordel af hjemmebane, når det onsdag 4/5 kl. 18.30 gælder et topopgør mod Arden/Rosendal. U 15-drenge Mesterrække spiller samtidig hjemme mod TST Fodbold. Læs mere her..

Det er puljens nummer et og to, der brager sammen i U 19 1-rækken, når SIF Fodbold onsdag 4/5 kl. 18.30 får besøg af Arden/Rosendal.
Førsteholdet hos U 19-drengene går ind til den kamp med maksimumpoint ni for tre kampe, mens Arden/Rosendal har otte point på kontoen for fire kampe.
SIF-mandskabet kan med andre ord tage et stort skridt mod den endelige førsteplads med sejr nummer fire i træk. Hidtil er det blevet til sejre på 6-0 over LKB/Gistrup, 5-0 over Storvorde/Sejlflod Boldklub (SSB) og 1-0 over Gug Boldklub - samlet målscore 12-0.
Arden/Rosendals samlede målscore lyder på 9-3, altså to målsøgende mandskaber, der tørner sammen i dette slag om førstepladsen.

Hos SIF er den vante målmand, Mikkel Blad Krogh, i aften med på Serie 3-mandskabet, der skal møder Løgstør IF på udebane, og det giver plads til U 17-målmanden Anders Dupont på U 19 1-mandskabet i topopgøret mod Arden/Rosendal.

Førsteholdet hos U 15-drenge i U 15 Mesterrækken spiller også hjemme denne onsdag med kickoff kl. 18.30.
SIF-mandskabet vandt forårspremieren over Hadsund Boldklub, men siden er det blevet til to nederlag i de efterfølgende kampe. SIF er dermed at finde på femtepladsen, mens onsdagens modstandere fra TST Fodbold (Tilst) indtager tredjepladsen med seks point for tre kampe.
U 15 Mesterrække-puljen føres af Randers Freja, der har 10 point for fire kampe. En SIF-sejr vil med andre ord bringe hjemmeholdet med ind i feltet af hold i slipstrømmen efter Randers Freja, mens et nederlag modsat vil betyde, at Hadsund Boldklub og SIF vil skille sig lidt ud i bunden af puljen.

 

Luk