Menu

U 19 1 fra land med 6-0 over LKB

image U 19 1 havde ikke det store besvær med at besejre LKB/Gistrup 6-0 i deres forårspremiere. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
14. april 2016 kl. 15:19
Førsteholdet hos U 19-drenge i U 19 1 besejrede onsdag 13/4 LKB/Gistrup 6-0 i deres forårspremiere, og det foregik i Gistrup. SIF-mandskabet førte 2-0 ved pausen og havde generelt stort overtag i spillet. Læs mere her...

Så kom førsteholdet hos U 19-drenge, årgang 1997-1998, også i gang kampmæssigt i dette fodboldforår, og det skete på ganske overbevisende manér onsdag aften 13/4 på udebane mod LKB/Gistrup i U 19 1-rækken.
Og der var generelt klasseforskel på de to hold - i SIF-mandskabets favør. LKB/Gistrup har et U 19-førstehold, der spiller i U 19 2. division - det højeste niveau under DBU Jylland.
6-0 til SIF blev slutcifrene i et opgør, der egentlig skulle have været spillet fredag 8/4, men her var vejrguderne i drillehumør, så banerne i Gistrup ikke kunne tages i brug.

- Vi var stærke med bolden og fik LKB/Gistrup til at løbe mange forgæves meter. Samlet var indsatsen okay, men vi skal stadig 30 procent op i niveau, når modstanderne bliver bedre. Man kunne godt mærke, det var LKB/Gistrups andethold, vi mødte. De havde godt nok enkelte - primært offensive spillere - med, som træner med deres førsteholdstrup, siger Rasmus Numan Petersen, U 19-cheftræner i SIF Fodbold (foto herunder).

Han måtte undvære den vante førsteholdskeeper, Mikkel Blad Krogh, der døjer med en skade, og så kom der et sidste-øjebliks-afbud fra Emik Klemmensen. Det betød, at U 17-målmand Anders Dupont vogtede målet, og så kunne U 17-spilleren Sebastian Meyer træde til med kort varsel.

- Vi truede kampen igennem deres felt meget, mens de ikke truede os ret meget. Samlet en okay indsats med plads til forbedringer. Især i første halvleg kørte vi bolden godt rundt, så modstanderne måtte løbe meget, forklarer Rasmus Numan Petersen.

SIF-startopstillingen 4-2-3-1: Anders Dupont - Søren Salk, Patrick Marquartsen, Martin Thinggaard og Alexander Thorup - Zacharias Krunderup og Andreas Tarp - Simon Kibsgaard, Frederik Lykke og Mads Frost - Patrick Öster.
Indhopperne var denne gang: David Guldborg og Sebastian Meyer.

- Store plusser til midterforsvaret i skikkelse af Patrick Marquartsen og Martin Thinggaard, og så gjorde David Guldborg det også rigtig godt, da han kom på banen, slutter Rasmus Numan Petersen.

SIF-målscorerne mod LKB/Gistrup i vilkårlig rækkefølge: Mads Frost 2, David Guldborg 1, Simon Kibsgaard 1, Patrick Öster 1 og Andreas Tarp 1.

 

 

Luk