U 19 1 kan blive kredsmestre med sejr
"Numans nullerter" - U 19-cheftræneren hedder Rasmus Numan Petersen - har ikke bare hentet seks sejre på stribe i forårets kampe hidtil i U 19-rækken. Modstanderne har slet ikke fået lov til at score, så SIF-målscoren samlet lyder på 20-0 inden, Storvorde-Sejlflod Boldklub (SSB) kommer til Støvring mandag aften 30/5, og dette opgør fløjtes i gang kl. 18.30.
Og da forfølgerne på andenpladsen - Arden/Rosendal - samtidig har spillet en kamp mere og maksimalt kan nå op på 20 point i forårets 10 kampe, vil en sejr mandag aften over SSB definitivt sikre SIF-gutterne førstepladsen og kredsmesterskabet og udløse en billet til kampene om det jyske mesterskab i U 19 1 inden sommerferien.
U 16 Vest 2-drenge spiller samtidig - her lyder startfløjtet også kl 18.30 - en uhyre vigtig kamp hjemme mod AaB denne mandag - et slag om den vigtige fjerdeplads, der udløser en billet efterårets U 17 Vest.